Anne Marie Carl-Nielsens værker

Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) regnedes i sin samtid for en af dansk billedhuggerkunst betydeligste repræsentanter, men har for eftertiden stået i skyggen af sin berømte mand, komponisten Carl Nielsen. Det forhold råder denne database nu bod på, idet de mere end 1700 kendte værker og bevarede skitser, der udgør hendes kunstneriske virke, for første gang samles og gøres offentligt tilgængelige. En søgning i databasen vil give adgang til foto og nøjagtig beskrivelse af det enkelte værk, herunder oplysninger om f.eks. mål og materiale, såvel som værkets tilblivelseshistorie og forslag til videre læsning. Ved muligheden for at gøre brug af udvidede søgefunktioner, vil databasen ligeledes åbne et væld af muligheder for fordybelse i tematiske såvel som kronologiske udvalg af Anne Marie Carl-Nielsens produktion.
Har De kendskab til værker af Anne Marie Carl-Nielsen, der ikke er optaget i databasen, eller ønsker de at stille fotos af deres eget værk til rådighed for databasen, hører vi meget gerne fra Dem.